Keynote fra Louise Harder Fischer på HR AI-konferencen 2026
Som keynote speaker på HR AI-konferencen 2026 satte Louise Harder Fischer, Associate Professor ved IT-Universitetet i København, fokus på en problemstilling, der gik igen i mange samtaler blandt deltagerne – men sjældent bliver sagt højt.
AI er rykket ind på arbejdspladserne med en hast, som de færreste havde forestillet sig for blot få år siden. Produktivitetsløfter, automatisering og nye muligheder fylder dagsordenen. Men midt i begejstringen rejste Louise Harder Fischer et nødvendigt og modigt spørgsmål:
Hvad sker der med arbejdet, fagligheden og menneskerne, hvis vi indfører AI uden samtidig at redesigne måden, vi arbejder på?
Louise Harder Fischer, Associate Professor ved IT-Universitetet i København
AI-hype møder hverdagsvirkelighed
Tallene er ellers imponerende. Ifølge analyser fra Kraka og Deloitte har op mod 45 % af den danske fuldtidsbeskæftigelse et teknisk automatiseringspotentiale. Alligevel viser virkeligheden noget andet. Indfrielsesgraden er lav, og mange organisationer oplever, at AI ikke leverer de forventede gevinster.
Louise pegede på en række opsigtsvækkende tal:
- 77 % af medarbejdere oplever, at AI reducerer deres produktivitet og øger arbejdsbyrden
- 47 % ved ikke, hvordan de skal opnå de produktivitetsgevinster, deres arbejdsgiver forventer
- Kun 15 % af ledere føler sig kompetente til at lede AI-arbejdet
Det peger på et grundlæggende problem: Teknologien slippes løs, men ansvaret for at få den til at fungere placeres hos den enkelte medarbejder. Louise kaldte det – med rette – et silver bullet-syndrom.
De skjulte konsekvenser: når tempo vinder over faglighed
Noget af det mest tankevækkende i oplægget var beskrivelsen af de konsekvenser, der sjældent indgår i business cases og AI-strategier.
For yngre medarbejdere betyder AI ofte:
- Mindre kollegial oplæring
- Færre faglige dialoger
- Svagere faglig identitet
For erfarne medarbejdere sker der noget andet:
- De reduceres til “AI-checkere”
- Mister mening og refleksion
- Får svækket deres analytiske dømmekraft
På organisationsniveau fragmenteres arbejdsfællesskaber. Der bliver færre uformelle samtaler, mindre sparring og for nogle en oplevelse af isolation. Det, der umiddelbart skulle spare tid, skaber i stedet nye flaskehalse, ujævne arbejdsbyrder og – som Louise formulerede det – usynlig stress og AI-træthed.
Kognitiv gæld – når AI tænker for os
Louise trak også forskningen ind i debatten. MIT Media Lab har dokumenteret, at brug af generativ AI i skriveopgaver kan føre til det, de kalder kognitiv gæld. Når AI skriver udkastet, mister vi gradvist evnen til at:
- tænke selv
- lære gennem diskussion
- udvikle en stærk faglig identitet
I et studie kunne over 80 % af deltagerne ikke huske en eneste sætning af det, de selv havde afleveret med AI-hjælp. Essays blev mere overfladiske over tid, og både refleksion og kritisk tænkning faldt.
Budskabet var ikke, at AI er skadelig – men at ukritisk brug uden refleksion har en pris.
HR som HR AI Designer – ikke bare implementeringspartner
Midt i kritikken pegede Louise også fremad. Hun positionerede HR som den funktion, der er bedst rustet til at tage ansvar for samspillet mellem mennesker, arbejde og teknologi.
Ikke som administrator. Ikke som policy-funktion.
Men som HR AI Designer.
En rolle, hvor HR:
- redesigner arbejdet – ikke kun kompetencer og politikker
- oversætter AI’s tekniske muligheder til konkret arbejdsdesign
- fungerer som bro mellem IT, ledelse og medarbejdere
- arbejder med, hvordan arbejdet reelt udføres – ikke bare hvordan det er beskrevet
Det er et markant skifte: fra faste jobbeskrivelser til dynamiske arbejdsgange. Fra HR som understøttende funktion til HR som organisatorisk arkitekt.
STAIR-metoden: fra hype til handling
Louise præsenterede også STAIR-metoden – Socioteknisk AI-refleksion – som en praktisk vej ud af hype og modstand. Metoden samler ledere og medarbejdere om fælles principper og spørgsmål som:
- Hvilken værdi tilfører AI i vores arbejde?
- Hvilken rolle skal AI spille?
- Hvad ændrer sig – og med hvilke konsekvenser?
- Hvordan sikrer vi både effektivitet og trivsel?
Erfaringen er klar: Modstand reduceres ikke gennem kommunikation, men gennem medskabelse.
Et nødvendigt wake-up call til HR
Louise Harder Fischers oplæg satte ord på noget, mange HR-professionelle mærker: Hvis vi lader AI definere arbejdet, risikerer vi at vinde tempo – men tabe faglighed, læring og mening.
AI-integration er menneskedrevet. Og hvis HR ikke tager rollen som designer af samspillet mellem mennesker og AI, vil andre gøre det – eller teknologien gøre det selv.
Spørgsmålet er derfor ikke, om AI skal bruges.
Spørgsmålet er, hvordan vi designer arbejdet, så AI styrker – og ikke udhuler – fagligheden.
Fra erkendelse til handling: sådan arbejder du videre med STAIR i praksis
Louise Harder Fischers keynote på HR AI 2026 gav mange HR-professionelle et wake-up call – men også et fælles sprog for noget, der ellers er svært at gribe: Hvordan designer vi arbejdet, når AI bliver en del af hverdagen, uden at faglighed, læring og trivsel går tabt?
Netop dét spørgsmål er omdrejningspunktet for STAIR-metoden – og for det 1-dags kursus, Sylvester & co nu udbyder målrettet senior HR-professionelle.
Kurset er ikke et traditionelt AI-kursus.
Det handler ikke om værktøjer, prompts eller trends.
Det handler om:
- hvordan HR kan facilitere de svære, men nødvendige samtaler om arbejde, roller og ansvar
- hvordan AI oversættes fra teknologi til konkret arbejdsdesign
- og hvordan HR tager rollen som HR AI Designer i organisationen
Kurset er 100 % praksisorienteret og giver dig metoder, spørgsmål og faciliteringsgreb, som kan bruges direkte i din egen organisation – uanset om du arbejder med HR Business Partnering, organisationsudvikling, kompetencestrategi eller HR-ledelse.
Kurset afholdes som 1-dags fysisk kursus i København, Aarhus og Malmø og undervises af Louise Harder Fischer.
Hvis du gik fra HR AI 2026 konferencen med flere spørgsmål end svar – er dette stedet, hvor refleksion bliver til handling.